Fællesspisning

Under åben himmel

I juli måned inviterer vi hver torsdag til fællesspisning ved langbord på Fridalund.

Vi tager imod gæster mellem kl. 18.00 og 18.15. Ved ankomsten byder vi på et glas bobler og en lille snack. Omkring kl. 18.30 sætter vi os til bords.

Fællesspisningen består af en velkomstsnack, en hovedservering samt kage eller dessert af sæsonens råvarer. Kaffe serveres til desserten.

Maden laves primært af råvarer fra Fridalund. Hovedserveringen står anrettet, så man selv henter sin mad.

Arrangementet er en rolig langbordsmiddag for voksne og større børn, som kan deltage i hele aftenen. Derfor er fællesspisningen ikke egnet for små børn.

Pris: 300 kr. pr. person.

Reservation

Du reserverer din plads ved at sende en besked via hjemmesiden. Vi bekræfter reservationen hurtigst muligt.

Når din reservation er bekræftet, er den bindende. Bliver du forhindret, beder vi dig melde afbud senest 24 timer før arrangementet, så vi har mulighed for at tilbyde pladsen til en anden.

Ved afbud senere end 24 timer før fællesspisningen eller ved udeblivelse opkræves den fulde pris på 300 kr. pr. reserveret plads.

Betaling

Betaling sker på aftenen. Vi modtager MobilePay, betalingskort og kontanter.

Drikkevarer

Vin, øl, sodavand og vand købes særskilt og hentes ved serveringsvognen i løbet af aftenen.

Vejr

Fællesspisningen foregår under åben himmel. Hvis vejret ikke tillader det, aflyser vi arrangementet. I så fald giver vi besked via sms til det telefonnummer, der er oplyst ved reservationen.

9. juli

Bobler og lille snack

Ovnstegt Fridalund-kylling
Bagte kartofler, bagte bønner, mild tzatziki, årstidens salat og flutes

Kage eller dessert af sæsonens råvarer

16. juli

Bobler og lille snack

Lun røget skinke fra Fridalund
Kartoffelsalat med dild og løgtoppe, årstidens salat og flutes

Kage eller dessert af sæsonens råvarer

23. juli

Bobler og lille snack

Hvidvinsbraiseret sommergris fra Fridalund
Nye kartofler, årstidens salat og flutes

Kage eller dessert af sæsonens råvarer

30. juli UDSOLGT

Bobler og lille snack

Langtidsstegt sommergris fra Fridalund
Kartoffelsalat med urter og sennep, årstidens salat og flutes

Kage eller dessert af sæsonens råvarer


Tilmelding til fællesspisning

Antal personer: